Til nye andelshavere

Velkommen til Skødshoved

Denne information er beregnet, som en hjælp til nye andelshavere i Skødshoved Vandværk.

Det første du bør gøre er, at konstatere hvor ligger din vandbrønd?

Hvis du ikke kan finde brønden, kan du slå op på vandværkets hjemmeside, www.skoedshovedvand.dk. Under punktet vandværket vil du finde underpunktet webkort for vandværket.  Her skal du naturligvis finde din grund på webkortet, hvorefter du kan finde vandbrøndens beliggenhed. Husk, at brønden altid skal ligge synligt, så det er muligt at få låget af, og komme til ventilerne i brønden.

Husk det er af stor vigtighed at man

  1. Hurtigt kan lokalisere brønden
  2. Hurtigt kan få låget af

Så det er muligt at lukke for vandet, så skaderne begrænses.

Husk låget skal altid være lagt på brønden, så der ikke opstår frostskader på installationen, og brønden må naturligvis ikke være fyldt op med sand.

Nede i brønden er der udover vanduret 2 ventiler. Den ventil med rundt håndtag er vandværkets, og her kan der lukkes for vandet før uret. Den anden ventil er din egen, og her kan lukkes for vandet efter uret. Husk, at når du forlader huset i en periode, og i særdeleshed i vinterperioden, hvor vandet kan fryse, med rørsprængning til følge, bør der lukkes for vandet. Vand er en vigtig, og i dag, en dyr ressource, som man skal passe på ikke spildes unødigt.

Husk, at også i opvarmede huse kan der ske rørsprængning.

Husk også, at en rørsprængning nødvendigvis ikke bliver konstateret på 1. dagen, men måske først flere dage eftersprængningen, og en sådanne sprængning, bare i mistet vand, nemt løber og i mange tusinde kroner, som generelt ikke dækkes af noget forsikringsselskab.

Hvordan dækker din forsikring frostskader i sommerhuset? – Gartnernes Forsikring GS (garfors.dk)

Caspers Boligtips: Hvordan lukker jeg mit sommerhus ned? – YouTube

Her er det nemt at se hvor brønden ligger, og nemt at komme til den.