Ledninger over privat grund

§9
Selskabet er berettiget til at føre ledninger over medlemmernes ejendomme, så vidt muligt kun på tidspunktet, hvor det forvolder mindst gene. Nødvendige reparationer skal dog kunne udføres til enhver tid.
Såfremt der ved arbejder af denne art forårsages påviselig skade, betaler selskabet en efter bestyrelsens skøn rimelig erstatning.
Bestyrelsen kan fastsætte almindeligt gældende regler for beregningen af denne erstatning. Grundejeren er dog berettiget til at forlange erstatningen fastsat ved voldgift.
Retten til sådanne ledningers anlæg og vedligeholdelse skal sikres ved en på ejendommen tinglyst deklaration. Selskabet afholder de dermed forbudne udgifter.
Skulle der undtagelsesvise vise sig formålstjenligt for et medlem at føre sin jordledning over et andet medlems grund, er denne forpligtet til at tåle dette, hvis bestyrelsen finder det rimeligt og på betingelse af, at der tinglyses deklaration om ledningens placering samt adgang til dens reparation og vedligeholdelse, alt for den interesseredes regning.
Deklarationen skal godkendes af bestyrelsen.