Bestyrelsens beretning for 2017

Bestyrelsens beretning for 2017
2017 har været et fornuftigt år for vandværket i almindelighed. En meget våd og kold sommer gav ikke det store vandsalg,
og vi har stadigt for stort vandspild. Vi har igen haft en del sprængninger og utætheder – både på vore egne ledninger,
som hos forbrugerne. Selv driften har kørt upåklageligt og næsten problemfrit. Vi har igen udskiftet en del ledninger og
brugt mange af jeres penge på almindeligt vedligehold.
Vi har haft stort fokus på forureningsfarer – idet to nærtliggende værker har haft store problemer grundet den høje
grundvandsstand. Vi håber og tror at det forebyggende arbejde vi systematisk har gennemført i de sidste år, har betydet
en væsentlig forskel for os.
Vandkvaliteten er god – og alle parametre er under grænseværdierne.
Vi har i året oppumpet 35.734 cbm, brugt 2.825 cbm til filterskyl, (igen har vi skyllet langt mere end påkrævet) og dermed
udpumpet 32.909 cbm til ledningsnettet. Vi har solgt 29.635 cbm hvorfor der er et totalt vandspild på 3.274 cbm – altså
næsten 1% mere end de 10% som vi må have. Vi anslår at vandspildet fra årets sprængninger, udgør ca 410 cbm – jf. de
notater  vi har gjort i forbindelse med hver sprængning. Vi kan desværre ikke præcist opregne vandspildet pr brud.
Vi håber atter at det er sidste år med så stort et spild. Vi forbedrer løbende ledningsnettet markant, med nye ledninger,
ventiler og sektionsure, jvf. budget.
Vi forsætter udskiftningen af ledningsnettet, som budgetteret og tidligere meddelt. Vi melder løbende ud hvor og hvornår
arbejdet igangsættes.
Nye udfordringer i år er udvidede vandprøver for flere pesticider, persondataforordningen – og alle de øvrige myndigheds-
krav
som kommer i en lind strøm.
Slutteligt skal vi takke vore håndværkere for god og ihærdig indsats, igen i år ofte med kort notice og på ubelejlige tids-
punkter.
Bestyrelsen har igen arbejdet stabilt – med to nye mand på plads, som  begge er faldet godt ind i rytmen og kommet med
input til at styrke bestyrelsesarbejdet.
Allersidst – husk at lukke for vandet, kontrollere jeres målere jævnligt, den samme smøre som tidligere – men altid aktuelt.
Top